Kaniner

På Bøgelund har vi kaniner af flere grunde. Kaniner er fantastiske kæledyr til børn, da de er små, bløde og kælne. Børn lærer at tage ansvar for et dyr ved at skulle fodre og passe kaninerne. Derudover er kaniner gode til selvforsyning af kød. Vi slagter vores kaniner, og har derfor fokus på nogle sunde, gode kaniner med en god størrelse. 

Affaldsuld

Beskidt uld, og det korte uld på fårets mave og ben, kan ikke spindes til garn, og ender derfor i affaldsbunken. Men bare rolig - på Bøgelund bliver der ikke smidt noget ud. Uld kan bruges som gødning, og vi bruger derfor affaldsulden i køkkenhave som gødning til grøntsagerne. Uld kan optage vand 3 gange sin egen vægt, indeholder gode nærringstoffer. Brug for eksempel uld, når du sætter kartofler - en håndfuld uld under hver kartoffel holder på varmen og fugten samt giver kartoflen god nærring.